|
|
|||||
|
Jeg er 46 år og arbejder til dagligt som salgschef, Jeg er medlem af frømandsklubben Nikon i Ishøj hvor jeg også fungerer som instruktør. Jeg startede med at dykke i 1998, han fik mit første certifikat under en tur til Rødehavet, Her havde et par kammerater lejet et Motormarine kamera og da jeg fik kameraet i hånden fik jeg bla. Et rigtig godt billede af en hav skildpadde og siden var jeg solgt til undervandsfotografering. Jeg købte jeg et billigt point and shoot kamera der hurtigt blev afløst af et Nikonos V der efter et spring over til undervandsvideo blev opgraderet til et Nikon D70s i undervandshus.i 2006 På disse sider er det kun mine digitale billeder taget med Nikon D70 der er lagt ind, på trods jeg også ligger inde med en masse dias fra tiden med mit Nikonos Kameraet har de seneste år været med på stort set alle dyk og resultaterne kan ses i galleriet på denne side hvor der til stadighed bliver uploadet nye billeder, planen er at udvide hjemmesiden med tips og ideer til dykkesteder, motiver, samt teknik som især nybegyndere kan drage nytte af. I 2006 vandt jeg guld ved DM og det gav ud over æren også endnu mere blod på tanden med hensyn til at udvikle og til stadighed forbedre mig som undervandsfotograf. Den hidtidige største oplevelse inden for undervandsfotografering til dato var deltagelsen i Photosub 2007 (VM i undervandsfotografering) på Mauritius i maj 2007. Mødet med nogle af verdens bedste fotografer i en så stor konkurrence gav en masse erfaring og ikke mindst en masse inspiration til fremtidige opgaver. Jagten efter det perfekte billede er det der til stadighed driver mig og det faktum at man aldrig bliver ''god nok'' gør at jeg aldrig bliver træt af at tage billeder under havets overflade. Jeg håber at mine billeder kan være med til at inspirere andre til at fatte interesse for den fantastiske verden der at finde under overfladen. Se i øvrigt mine data herunder
|
|||||